Patient Information
Danish: Myelodysplastisk syndrom (MDS)
INFORMATION TIL DIG DER HAR MYELODYSPLASTISKT SYNDROM (MDS)
1. Hvad er MDS?
Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven. ”Myelo” betyder marv og syndrom betyder en gruppe af sygdomme. Det væv, hvor blodcellerne dannes, hedder knoglemarven. Knoglemarven findes inde i alle kroppens store knogler. Blodstamcellerne er de mest umodne celler i knoglemarven. Blodstamcellerne fornyer sig hele tiden og videreudvikler sig løbende til modne blodceller, dvs. røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) samt blodpladerne (trombocytter). Ved MDS er der en modningsforstyrrelse (dysplasi) i blodstamcellerne, som medfører at blodstamcellerne ikke udvikles og modner ud, som de skal, hvilket fører til mangel på en eller flere typer af blodceller.
Finnish: Tietoa myelodysplastisesta syndroomasta (MDS)
TIETOA SINULLE, JOLLA ON MYELODYSPLASTINEN OIREYHTYMÄ (MDS)
1. Mitä MDS tarkoittaa?
Myelodysplastinen oireyhtymä (MDS) on ryhmänimitys joukolle pahanlaatuisia verisairauksia, jotka ovat lähtöisin luuytimen kantasoluista. ”Myelo” merkitsee ydintä, ja oireyhtymä merkitsee joukkoa erilaisia taudinkuvia. Luuydin on se kudos, jota on suurten luidemme sisäonteloissa ja jossa verisolut muodostuvat. Kantasolut ovat luuytimen kaikkein varhaisimpia ja epäkypsimpiä soluja. Ne kehittyvät vähitellen edelleen kypsiksi verisoluiksi, eli punasoluiksi (erytrosyyteiksi), valkosoluiksi (leukosyyteiksi) ja verihiutaleiksi (trombosyyteiksi). MDS:ssä on kyse luuytimen kantasolujen kypsymishäiriöstä (dysplasiasta), joka johtaa siihen, etteivät verisolut kypsy normaalisti. Tästä seuraa yhden tai useamman verisolutyypin vajaus.
Icelandic: Myelodysplastic syndrome (MDS)
UPPLÝSINGAR TIL SJÚKLINGA
Upplýsingar um sjúkdóminn
Þú ert með sjúkdóm sem nefnist mergmisþroskun eða öðru nafni mergrangvaxtar heilkenni en skammstöfunin MDS (myelodysplastic syndrome) er gjarna notuð yfir sjúkdóminn.
"Myelo" þýðir beinmergur. Beinmergurinn er til staðar í öllum stóru beinum líkamans og þar eru framleiddar allar þrjár tegundir blóðkorna. Rauðu blóðkornin flytja súrefni um líkamann og mælast með hemóglóbingildinu "Hb" (blóðgildi). Hvítu blóðkornin taka þátt í vörnum líkamans gegn sýkingum. Blóðflögurnar gegna hlutverki við að stöðva blæðingar og mynda storku.
Norwegian: Myelodysplastisk syndrom (MDS)
INFORMASJON TIL PASIENTER MED MYELODYSPLASTISK SYNDROM (MDS)
1. Hva er MDS?
Myelodysplastisk syndrom (MDS) er et samlingsnavn for en gruppe tumorsykdommer som har sitt utgangspunkt i bloddannende stamceller som fins i benmargen. Myelo betyr marg, og syndrom betyr gruppe av sykdommer. Blodcellene (blodlegemene) i kroppen lages i benmargen, og benmarg finner vi i store deler av kroppens skjelett. Bloddannende stamceller er de alle mest umodne cellene i benmargen. De har mulighet til å utvikle seg til alle typer modne blodceller slik som røde blodceller (erytrocytter), hvite blodceller (leukocytter) og blodplater (trombocytter). Ved MDS er det en modningsforstyrrelse (dysplasi) i stamcellene i benmargen. Dette medfører at blodcellene ikke modner og utvikler seg normalt og resulterer ofte i lavt antall av en eller flere av blodcellene (lavt antall røde blodceller, lavt antall hvite blodceller eller lavt antall blodplater).
Swedish: Myelodysplastiskt syndrom (MDS)
INFORMATION TILL DIG SOM HAR MYELODYSPLASTISKT SYNDROM (MDS)
1. Vad är MDS?
Myelodysplastiskt syndrom (MDS) är ett samlingsnamn för en grupp tumörsjukdomar som utgår från benmärgens stamceller. Myelo betyder märg och syndrom betyder grupp av sjukdomar. Benmärg är den vävnad som finns inuti stora delar av vårt skelett och där blodcellerna (blodkropparna) bildas. Med stamceller menar man de allra mest omogna cellerna i benmärgen som sedan ska utvecklas vidare till mogna blodceller, dvs. röda blodkroppar (erytrocyter), vita blodkroppar (leukocyter) samt blodplättar (trombocyter). Vid MDS har man en mognadsstörning (dysplasi) i benmärgens stamceller som leder till att blodkropparna inte mognar och utvecklas som de ska, vilket ger brist på en eller flera sorters blodkroppar.